0 Kr

Kurv

Indkøbskurven er tom!

FAQ

Maskinen siger ”clean machine”, hvad gør jeg?

Når maskinen har kørt ca. 180 kopper kaffe skal den renset/cleanes. For at vedligeholde maskinens bryggeenhed skal den rengøres for kaffeolier. Hertil skal man anvende JURA’s cleaningtablets, som du kan bestille her.  

Vælg ”rinse/maintenance” i menuen og derefter vælger du ”clean machine” (har du en maskine med TFT-skærm trykker du på P og vælger ”clean”).  Cleaningproces er nu sat i gang. Følg herefter maskinens anvisninger og tilsæt først tabletten når maskinen skriver ”add tablet”. Tabletten skal ned i tragten (oven på maskinen) til formalet kaffe.

Vi anbefaler altid brug af JURAs originale produkter, da alle renseprogrammerne i maskinen nøje er afstemt med de originale plejeprodukter, som du kan bestille her.

Maskinen siger ”change filter”, hvad gør jeg?

Har man i menuen valgt, at maskinen skal køre med filter, vil den automatisk efter ca. 50 liter vand bede om at filteret bliver skiftet.

Gå i menuen og vælg ”rinse/maintenance”.  Herefter vælges ”change filter”. Følg maskinens anvisninger. (Har du en maskine med TFT-skærm trykker du på P og vælger ”change filter”). Dit filter er blevet installeret korrekt, hvis det er skyllet igennem med ca. 0,5l vand. Husk at tjekke om maskinen er programmeret til filterskift. Maskinen kan ikke selv registrere, at filteret er skiftet i vandtanken.

Du kan bestille Claris filter til din maskine her!

Maskinen siger ”error 8”, hvad gør jeg?

Det er bryggeren, der står i en forkert position eller muligvis er defekt.

Start med at sluk maskinen helt (og hiv stikket ud), vent min. 10-15 sek. og tænd så for maskinen på ny. Bryggeren vil i nogle tilfælde køre på plads af sig selv. Såfremt dette ikke er tilfældet, bør du kontakte vores servicecenter.

Maskinen siger ”error 2”, hvad gør jeg?

Maskinen har stået for koldt og kan derfor ikke tænde (eller også er der gået en sensor). Undgå at opbevare maskinen i en bil eller andet sted udenfor, hvor der er chance for kulde og frost.

Lad maskinen stå i 1-2 timer i stuetemperatur (eller i et opvarmet lokale) og forsøg derefter på ny.

Maskinen siger ”error 4”, hvad gør jeg?

Der er gået en termosensor eller et varmelegme i maskinen, hvofor den ikke kan registrere temperaturen og den skal derfor indleveres til service.